Historien om et gulv

Fra Skovtræ til færdigt plankegulv uden ovntørring

Råtræet af douglasgraner, som faldt i stormen i 1999, blev kørt hjem i hele stammer og lå i ca et år.

Det blev herefter skåret i rå planker i 38 mm tykkelse og 9 m´slængde. Fugtindholdet var da fra 28-30%. Efterhånden som plankerne blev savet, blev de behandlet 2 gang med linolie-grunder fra WLT. Herefter blev de stablet på en vogn med lister imellem og kørt ind i en murstenslade, som sørger for en rimelig ens temperatur.

Der blev jævnligt målt træfugt i plankerne, så udviklingen kunne følges. Da der var gået lige godt et år, var træfugten helt nede på 12%.

 

 

 

 

Plankerne blev kørt på savværket igen for at blive kantskåret. Kantskæringen foregik således, at de fulgte træets facon, dvs. at de er brede i den ene ende og smalle i den anden. De blev nu kørt til det hus, hvor de skulle bruges og lagt ind på gulvstrøerne. Her lå de i en måned uden varme, og træfugten er nu nede på 11%.

Der bliver sat varme på gulvslangerne ca. 20°C, og så begyndte alle plankerne at bukke rundt, dvs. at kanterne bukker op som en tallerken. De er ca. 20-30 cm. brede. Hov, hvordan klarer vi nu lige det problem? Ja vi kunne køre dem igennem en afretter, men der skulle fjenes så meget af plankernes tykkelse, at det ville blive til gulvbrædder i stedet for gulvplanker, men det kunne ikke accepteres. Plankerne fik i stedet en ekstra behandling med linoliegrunder, og i løbet af 2 dage var alle plankerne plane igen og lå herefter 14 dage med varme på, uden de igen bukkede sig. Træfugten er nu 10 %.

 

 

 

 

 

 

 

 

Plankerne bliver høvlet, og der bliver lavet not i begge sider, før de bliver samlet med løs feder. Plankerne bliver vendt med bred ende og smal ende hver anden gang herved bliver det færdige gulv lige bredt i begge ender.
Det færdige gulv planslibes og poleres herefter i våd linoliegrunder enten neutral eller indfarvet.

Billederne viser gulvet efter et års brug. Selv om plankerne aldrig har været ovntørret, er der ikke opstået nogle vindridser, og der er et minimum af sprækker mellem plankerne, ca. 1 mm som det højeste.