START  |  SITEMAP  |  PRINT

Se vores præsentationsvideo.
Klik her.

Eller se den på din telefon ved at scanne QR-koden




Kit

Linoliekit

Anvendes til kitning af vinduer med enkeltglas og spartling af sprækker i træ.

Anvisning: Før man kitter bør træet grundes med Wolf´s Grundingsolie, da tørt træ, kan suge olien ud af det nye kit. Linoliekit æltes i hånden til det føles varmt. Hvis kitten klistrer tilsættes kridt indtil den slipper hånden. Kit påføres bedst med en kittekniv. Efter nogle dage danner kitten en hinde, som kan males. Kitten males med linoliemaling, hvilket bør ske inden 14 dage. Linoliekit opbevares bedst tildækket med papir eller lidt koldpresset linolie. Mal-kode: 00-1 (1993).

 

Bygningskit

Kaldes også trætjærekit. Anvendes til fyldning af revner i bindingsværk og lign. træværk samt træskibe. Bygningskit bør pga. sit indhold af trætjære ikke bruges, hvor der efterfølgende skal males med hvid eller anden lys farve. Mal-Kode: 00-5 (1993).

 

Anvisning: Bygningskit kan med fordel opvarmes(i vandbad, med hårtørre eller tilsvarende) inden anvendelse, da den herved bliver lettere at bearbejde. Påføres med lille spartel eller kittekniv.