START  |  SITEMAP  |  PRINT

Se vores præsentationsvideo.
Klik her.

Eller se den på din telefon ved at scanne QR-koden




Tonkinlak

Tonkinlak

Tonkinlak Original er en klassisk lak fremstillet af polymeriseret linolie og kinesisk træolie (tungolie).

Navnet hentyder til, at tungolien blev hentet fra tungtræerne omkring Tonkinbugten(Vietnam). Tonkinlak bliver fremstillet på en lille virksomhed i Paris og har været det siden 1906. Mens anden håndværksmæssig produktion af lak med tiden er ophørt forædlede lakfabrikken Le Tonkinois sine produkter, så man i dag står med en lak, med helt unikke egenskaber.

På grund af den specielle sammensætning af den bløde seje linolie og den hårde stærke tungolie er Tonkinlak meget fleksibel, så den følger træets bevægelser i stedet for at krakelere, samtidigt med at den er meget robust overfor slid, temperatur- og fugtudsving samt sol og salt. Tonkinlak har en god vedhæftning på alle træsorter, også hårdtræ, såvel som alle slags metaller, hvor den også virker korrosionshæmmende. Tonkinlak indeholder hverken opløsningsmidler, giftstoffer eller tungmetaller. Mal-kode: 00-1 (1993).

Tonkinlakkens utrolige egenskaber gør den anvendelig til alle formål både indendørs, udendørs og til maritime formål. Det er alene antallet af lag, som bestemmer hvor meget den kan holde til. Træ indendørs: 2 lag, gulve 3 lag. Udendørs træ: 5 lag. Maritim anvendelse: over vandlinien 4-12 lag, mast og bovspryd min. 8 lag. Under vandlinien min. 12 lag. På metal 1-5 lag. Vedligeholdelse: Der kan gå op til adskillige år, før der skal genopfriskes med ét lag. Udendørs/udenbords genopfriskes typisk hvert 3. til 5. år med ét lag.

Anvisning: Træ slibes med sandpapir og rengøres med klud eller støvsuger. Affedt med acetone, terpentin ell. lign. Metal renses og affedtes. Påføres i meget tynde lag med lakpensel eller sprøjte. På træ kan første lag fortyndes med 5-10% vegetabilsk terpentin. Slib ikke mellem lagene, men kun forud for det sidste lag samt forud for ca. hvert 3. lag ved opbygning af en tyk film på over 6 lag. Det afsluttende lag kan matteres eller tones.

Andre produkter fra Le Tonkinois:

Tonkin No. 1: Som Tonkinlak Original, men tilsat 32% opløsningsmidler. Hærder lidt hurtigere. Mal-kode: 2-1 (1993).

Gelomat: Matteringsmiddel til Tonkinlak. Mal-kode: 5-3 (1993).

Tonkin Spartel: Spartelmasse til Tonkinlak. Praktisk tube. Gullig farve.